HK Udvikling & Vækst Test og profilanalyser
MBTI trin l spørgeskemaet (Myers-Briggs Type Indicator) er verdens mest udbredte personlighedsspørgeskema. Der udfyldes mere end 3,5 mio. spørgeskemaer i hele verden hvert år, og der er over 13.000 kvalificerede brugere i Europa. Det er baseret på over 50 års forskning og udvikling og er tilgængelig på 19 sprog.
MBTI spørgeskemaet beskriver en persons personlighedspræferencer. Det repræsenterer disse i fire dimensioner.
MBTI Trin II spørgeskemaet opdeler hver af de fire MBTI præferencer i yderligere fem facetter for at give en mere dybdegående tolkning. Det giver yderligere oplysninger om forskellene mellem personer med de samme typepræferencer samt lighederne mellem personer med forskellige typepræferencer.
DiSC PersonProfilen klarlægger personlige adfærdsmønstre. DiSC PersonProfilen beskriver styrker og svagheder ved vores adfærd i forhold til andre, og til de opgaver/udfordringer vi stilles overfor. Den giver råd til, hvilke omgivelser vi har brug for, og hvilken adfærd vi med fordel kan udvikle.
BTB er en personlighedstest, der egner sig til rekruttering og til personlige udviklingsforløb. Erfaringerne med testen er, at en samtale med udgangspunkt i BTB hurtigt bliver relevant og vedkommende. BTB belyser 12 persontræk og indeholder 7 almene spørgsmål om holdninger, motivation og stærke/svage sider.
OTS er et dialogværktøj, der kan skabe rammen for en god samtale. OTS er specielt velegnet til rekruttering. OTS er fleksibelt og let at administrere, og samtidig er det et værktøj, der kan bruges til personer, der ikke er vant til test, f.eks. elever, timelønnede og vikarer. OTS belyser seks persontræk: samarbejde, resultatorientering, analytisk sans, detailsans, ambitioner og energi.
FIRO-B spørgeskemaet er baseret på Will Schutz' ønske om at give en forståelse af de grundliggende forskelle mellem personer, og hvordan de påvirker forhold. Det kan drastisk øge en persons forståelse på områder som f.eks., hvordan de virker på andre, hvordan og hvorfor konflikter udvikler sig, og hvordan man forstår og håndterer egne behov i samspillet med andre. Det måler, hvordan en person typisk opfører sig over for andre, og hvordan personen vil have, at andre opfører sig over for én selv. Det vurderer social stil, og hvordan den påvirker forhold på tre niveauer.
Element A er et selvvurderingsværktøj, som omhandler adfærd over for andre og oplevelse af andres adfærd. Værktøjet beskriver den foretrukne mængde kontakt med andre (Inklusion), ønskede grad af indflydelse (Kontrol) og lyst til at åbne sig og/eller tillade andre at åbne sig for en (Åbenhed). Herved opnår den enkelte selvindsigt om sin rolle i samspil med andre – en indsigt, der er særdeles vigtig i dag, hvor forståelse af dynamikken i teamwork og håndtering af relationer er stadig mere i fokus (som for eksempel i forbindelse med lederudvikling).
CPI-værktøjet er et meget pålideligt, universelt personlighedsspørgeskema, der bruges verden over til at forudsige adfærd. Det er løbende blevet forfinet og opdateret, og der findes nu to CPI-værktøjer: CPI 434 og CPI 260. CPI-spørgeskemaet bruges til at vurdere en række personlighedstræk, herunder: Relationer med andre personer; tænkning og problemløsning; følelser, motivation og drivkræfter; samarbejdsstil; lederstil samt salgs- og påvirkningsstil.
Omtankeprøve viser, hvor god prøvetager er til at analysere problemer og anvende analyseresultaterne til at finde de rigtige besvarelser. Prøverne indeholder opgaver, hvis løsning kræver omtanke og analytiske evner, almen viden, talforståelse, sproglig forståelse, rumopfattelse, ordforråd samt opmærksomhed.
Færdighedsprøve måler de færdigheder som prøvetager besidder, og som denne kan få brug for i en kommende job- eller uddannelsessituation. I praksis anvendes prøverne til at registrere, hvor mange opgaver en enkelt person løser i forhold til normen. Eller man vurderer, om de færdigheder personen besidder, kan honorere de færdigheder, et konkret job kræver.
Ravens matricer er en fællesbetegnelse for en række prøver, som består af figurer, der mangler en del, som vælges blandt en række valgmuligheder (multiple choice). Man måler ved prøverne personens evne til at drage sammenligninger, analogislutninger samt logisk tænkning.
Lüscher farvetest analyserer en persons psykologiske tilstand, evnen til at modstå stress, og evne til kommunikation.Resultatet af testen indikere mulighederne for personlig udvikling
Reflector® (tidligere kendt som Graf-Systemet®) er en grundig og professionel test, der måler en persons jobmæssige adfærd, behov og motivation fordelt på 21 forskellige faktorer. Testen, der fanger nuancerne hos den enkelte uden at blive firkantet, er internetbaseret, hvorfor spørgsmålene besvares over nettet.Reflector® (tidligere kendt som Graf-Systemet®) er en grundig og professionel test, der måler en persons jobmæssige adfærd, behov og motivation fordelt på 21 forskellige faktorer. Testen, der fanger nuancerne hos den enkelte uden at blive firkantet, er internetbaseret, hvorfor spørgsmålene besvares over nettet.
Professionel Coaching er en anerkendende og udfordrende metode, der i stadigt større omfang efterspørges i både offentlige og private virksomheder, hvor det er blevet et parameter i konkurrencen om at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.Coaching efterspørges, fordi det er en udviklingsorienteret, fremadrettet og målrettet måde at arbejde med mennesker på.
|